Om Foreningen Ansvarlig Presse
Målsætningen

Foreningens overordnede målsætning er at styrke bevidstheden om pressens rolle og ansvar i samfundet blandt såvel mediefolk som mediebrugere. Således er formålet at oplyse om mediernes dækning generelt og bidrage til en diskussion af det journalistiske virke.

Foreningens formål er todelt. Dels:

At oplyse mediebrugere om pressens virke; herunder journalistiske metoder, rutiner, redaktionelle kulturer og mediestrukturer, der ligger til grund for mediernes udvælgelse og formidling.

At bidrage til en diskussion og debat om ovenstående internt i mediebranchen, herunder at kvalificere og nuancere den journalistiske praksis, bryde med stereotyper og rette fokus på journalistisk ansvarlighed.     

Formålet søges opfyldt gennem oplysningsvirksomhed såsom foredrag, workshops og debataktiviteter.

Alle med et journalistisk virke, der bakker op om foreningens overordnede målsætning kan optages som medlemmer i foreningen.

Læs foreningens vedtægter her